Nokkur hagnřt rß­ Ý vinnu me­ b÷rnum ß einhverfurˇfinu

B÷rn me­ einhverfurˇfsr÷skun upplifa heiminn oft ˇ˙treiknanlegan og streituvekjandi. Til a­ barni­ nßi sem bestum ßrangri ■arf ■a­  a­sto­ til a­ skilja umhverfi sitt betur.

Gef­u barninu ■ann tÝma sem ■a­ ■arf

B÷rn ß einhverfurˇfinu ■urfa lengri tÝma til a­ sinna flestum ath÷fnum Ý daglegu lÝfi. Til dŠmis vi­ a­ fŠra sig milli kennslustofa, koma sÚr a­ ■vÝ a­ lŠra og gera skrifleg verkefni. Ůetta ß lÝka vi­ verkefnin heimavi­. Oft ■urfa ■au meiri tÝma en a­rir til a­ a­laga sig a­ nřju umhverfi.  Ůa­ hjßlpar ekki a­ reka ß eftir barninu!

Ůau ■urfa a­ vera vel undirb˙in

Ůa­ er mikilvŠgt a­ undirb˙a barni­ vel fyrir breytingar. DŠmi um ■etta er breyting ß uppr÷­un h˙sgagna e­a ef daglegar venjur ri­last. ŮvÝ er gott a­ segja barninu ef lÝkur eru ß ■vÝ a­ dagskrß geti hugsanlega breyst. Ein lei­ til a­ undirb˙a barni­ er a­ nota fÚlagsfŠrnis÷gur.

Frjßls tÝmi

Oft hefur gagnast vel a­ b÷rnin hafi tŠkifŠri til a­ komast burt ˙r kennslustofunni e­a ÷­rum krefjandi a­stŠ­um ■egar ■au hafa fengi­ nˇg. Ůa­ er mikilvŠgt a­ leggja ekki of miki­ ß barni­ ß hverjum degi. Barni­ ■arf ■ˇ a­ fß tŠkifŠri til a­ kljßst vi­ erfi­ og lÚtt verkefni og framkvŠma  bŠ­i ■a­ sem ■au langar til a­ gera og ■a­ sem ■au langar ekki a­ gera. Ůa­ getur reynst vel a­ kenna b÷rnunum lei­ir til a­ rˇa sig ni­ur.

Frßbrug­in ˙rvinnsla skynßreita

Gott er a­ nřta og taka tillit til skyn■r÷skulda barnsins, svo sem ˇ■ol fyrir hßva­a e­a snertifŠlni.  MikilvŠgt er a­ vera me­vita­ur um hva­a skynßreiti barni­ ■olir illa. Hva­a ßreiti mŠtti for­ast til a­ gera lÝfi­ au­veldara? Hva­a ßreiti mŠtti auka?

SjˇnrŠnar vÝsbendingar

SjˇnrŠnar vÝsbendingar eru mj÷g mikilvŠgar til a­ a­sto­a barni­ Ý řmsum a­stŠ­um Ý daglegu lÝfi. SjˇnrŠnar vÝsbendingar eru til Ý ˇlÝkum formum t.d. gŠti veri­ gagnlegt a­ hafa lista yfir hva­ er Štlast til af barninu Ý kennslustund. S÷mulei­is mß gera lista t.d. me­ myndum yfir hva­a verkefni barni­ ß a­ gera og krossa vi­ ■egar ■a­ klßrar og einnig er hŠgt a­ gera fyrirmynd af verkefninu. Ein hugmynd er a­ gera mi­a sem gŠti veri­ fyrirfram ßkve­in vÝsbending um a­ fara ß rˇlegan sta­.

Nota­u einfalt tungumßl

Tala­u skřrt og reyndu a­ einfalda mßl ■itt jafnvel ■ˇtt barni­ noti stundum flˇki­ mßl Ý eigin tali. B÷rn ß einhverfurˇfinu eiga erfitt me­ a­ skilja hŠ­ni, or­atiltŠki og lÝkingar. Ůau eiga einnig erfitt me­ a­ skilja tjßningu ßn or­a. Vertu eins skřr og hnitmi­a­ur og m÷gulegt er Ý ■eim skilabo­um sem ■˙ gefur barninu.  Ůa­ er mun ßrangursrÝkara a­ brjˇta verkefni ni­ur Ý litlar einingar frekar en a­ nota almenn fyrirmŠli . Sem dŠmi er betra a­ segja barninu frekar a­ ganga fyrst frß bˇkunum og svo frß f÷tunum en a­ segja ■vÝ a­ laga til Ý herberginu sÝnu ■vÝ ■ß getur  barni­ ßtt erfitt me­ a­ ßtta sig ß hvar ■a­ ß a­ byrja. ═ kennslustofunni ■arf a­ taka tillit til ■ess a­ hˇpfyrirmŠli vilja fara framhjß b÷rnum ß einhverfurˇfinu.  Ůa­ ■arf a­ skrifa mikilvŠg fyrirmŠli upp ß t÷flu og minna barni­ ß a­ taka ■au til sÝn. Hafa Ý huga a­ gera fyrirmŠlin eins nßkvŠm og m÷gulegt er. Fß­u endurgj÷f frß barninu um a­ ■a­ skilji hva­ er Štlast til af ■vÝ t.d. me­ ■vÝ a­ lßta barni­ endursegja fyrirmŠlin.

┌tskřr­u ■a­ sem ■˙ ert a­ gera upphßtt

B÷rn ß einhverfurˇfinu ■urfa oft meiri tÝma til a­ lŠra ■a­ sem ÷­rum finnst sjßlfsagt.  Ef a­stŠ­ur leyfa er hŠgt a­ kenna ■eim me­ ■vÝ a­ segja upphßtt frß ■vÝ sem veri­ er a­ gera. Til dŠmis er hŠgt a­ kenna hvernig tekist er ß vi­ minnihßttar vonbrig­i me­ ■vÝ  a­ or­a upphßtt hva­ gert er Ý slÝkum a­stŠ­um: ?Ůegar ■˙ třnir lyklunum ■Ýnum, ■ß leitar ■˙ fyrst Ý vasanum, hvar varst ■˙ ■egar ■˙ nota­ir ■ß sÝ­ast...? ? Ůa­ getur reynst vel a­ undirb˙a barni­ fyrir ■a­ sem ß a­ gerast svo sem bekkjarfer­ir me­ ■vÝ a­ lřsa Ý smßatri­um vŠntanlegri atbur­arßs munnlega e­a skriflega. Ůannig mß or­a ■a­ sem ■˙ ert a­ fara a­ gera ■annig a­ barni­ sÚ vi­b˙i­.

Hrˇsa­u ˇspart

Ůa­ er gott fyrir sjßlfstraust barnsins a­ ■vÝ sÚ hrˇsa­.  Vertu duglegur a­ hrˇsa fyrir ■a­ sem vel er gert.  ┌tskřr­u hvers vegna ■˙ varst ßnŠg­ur me­ a­ barni­ ger­i eins og ■a­ ger­i.  Settu or­ ß heg­un barnsins til dŠmis ?Gaman a­ sjß a­ ■˙ fer­ sjßlfur Ý skˇna? e­a ?ŮÚr gekk vel ß prˇfinu, ■˙ varst lÝka b˙inn a­ vera svo duglegur a­ lŠra.? SlÝkar setningar kenna barninu um orsakasamhengi hlutanna. Barni­ ■arf skřr skilabo­ um hvort ■a­ sÚ ß rÚttri lei­ e­a ekki. Einnig er hŠgt a­ hrˇsa fyrir vi­leitni.

Hlusta­u vel

Leyf­u barninu a­ ˙tskřra sÝna hli­ og reyndu a­ fß skřrari mynd af ■vÝ sem barni­ er a­ segja.  Ef ■˙ hlustar lŠrir barni­ a­ tjß sig ß skřrari mßta.

 

Lauslega ■řtt og a­laga­ ˙r bˇkinni Simple strategies that work eftir Brenda Smith Myles.
Kristjana Magn˙sdˇttir, nˇv. 2011

 

Greiningar- og rß­gjafarst÷­ rÝkisins

Digranesvegur 5 | 200 Kˇpavogur
SÝmi 510 8400 | Fax 510 8401
Kennitala: 570380-0449

Skiptibor­ er opi­ virka daga
frß kl. 8.30-12.00 og 13.00-15.00

Staðsetning

Skrß­u ■ig ß pˇstlistann hjß okkur

Fáðu rafræn fréttabréf send á netfangið þitt

SvŠ­i